Produceret i Danmark

SCANPAN A/S er en af verdens førende producenter af non-stick produkter og har gennem mere end 5 årtier produceret dansk køkkenudstyr af højeste kvalitet og holdbarhed. 

Kernen af kernen

Med dyb forankring i traditionsrige håndværksteknikker skaber vi funktionelle og tidløse redskaber til det moderne køkken – fra den daglige husholdning til det professionelle køkken. Vores brand er i konstant udvikling, og vi kan med stolthed sige, at vi altid går forrest, når det gælder innovation og teknologi. Siden opstarten i 1956 har vores håndstøbte aluminiumsprodukter med patenteret keramisk titaniumsbelægning udgjort kernen i vores forretning. Derfor støber vi alle non-stick aluminiumsprodukter på vores egen fabrik i Danmark.

Miljørigtigt køkkenudstyr

Hos SCANPAN ønsker vi at gøre en forskel. Såvel i køkkenet som for miljøet. Det betyder, at alle vores støbte aluminiumsprodukter produceres af miljøvenligt aluminium på vores egen fabrik i Danmark.

Flydende, miljøvenligt aluminium hældes ved håndkraft i en trykform og trykformes herefter med 250 tons. I de følgende processer forankres 30.000 grader varmt titanium i den komprimerede aluminium, hvorefter non-stick belægningen påføres og - hærdes. Den unikke støbeteknik sikrer produkterne maksimal holdbarhed og en perfekt varmefordeling på hele stegefladen. Kvaliteten kontrolleres ned til mindste detalje gennem hele produktionsprocessen

Som en del af vores løbende produkt - og teknologiudvikling har vi ligeledes udviklet Green-Tek, en belægning, der er 100% fri for PFOA og PFOS kemikalier. I sammensætning med vores patenterede keramiske titanium-teknologi udgør Green-Tek en af markedets mest holdbare non-stick belægninger.

Bredt sortiment i højeste kvalitet

SCANPAN leverer kompromisløst køkkengrej til det moderne køkken. Ud over de populære non-stick produkter omfatter SCANPANs sortiment også raffinerede designserier og professionelle serier i stål og kobber, specialprodukter til den daglige madlavning og farverige køkkenknive og tilbehør. For at sikre kvalitetsniveau, brugervenlighed og æstetik idéudvikler vi løbende med vores samarbejdspartnere og professionelle kokke.

Virksomheden

SCANPAN A/S eksporterer til 45 lande. Eksportdelen vokser konstant og udgør i dag mere end 75% af vores samlede omsætning. Virksomheden er 100% danskejet med hovedsæde og egen fabrik nær Århus. Derudover har SCANPAN A/S kontor i Finland samt datterselskaber i Norge, Singapore, Kina og USA.