Du er her :

Brunch i Danmark
– og resten af verden

Brunch, mokost, dim sum – kært barn har mange navne. Og det er efterhånden blevet et udbredt fænomen at slå den sene morgenmad sammen med en tidlig frokost.

Verden rundt er der opstået mange forskellige fortolkninger af brunchen, ligesom der er forskellige holdninger til, hvad en god brunch skal indeholde. Vi er taget på en kort rejse rundt i brunch-verdenen og begynder ’hjemme’, i SCANPANs fædreland:

Den danske brunch

I Danmark er det, som i så mange andre lande, blevet en trend at spise brunch i forbindelse med begivenheder som for eksempel fødselsdag og jubilæum. Men danskerne er også vilde med at spise brunch i weekenderne og på fridage, hvor man bare vil forkæle sig selv med at sove længe og spise sen morgenmad. Den danske brunch har tydeligvis ladet sig inspirere af de engelske og amerikanske fortolkninger, men der er dog væsentlige afvigelser. En typisk dansk brunch indeholder flere små retter og en masse frugt, gerne i sin hele form men også i glas, som smoothies eller friskpresset juice. En dansk brunchtallerken består ofte af den danske brødspecialitet rugbrød serveret med ost, kødpålæg, syltetøj, kogte æg, skyr med mysli og friskbrygget sort kaffe, suppleret med noget sødt – for eksempel en pandekage.

Den engelske brunch

Ordet ”brunch” er oprindeligt opstået som en sammentrækning af de to engelske ord ”breakfast” og ”lunch”. En betegnelse, som resten af verden har taget til sig. Den engelske brunch er sammensat af retter fra den typiske morgenmad og frokost. Når man bestiller en klassisk engelsk brunch, kan man forvente at få en tallerken, der indeholder blinis, æg, bacon, pølser, ost samt baked beans, som er noget helt særligt for den engelske version af den populære spise. Af drikkevarer vil man typisk få en kop varm te og et glas appelsinjuice.

Den amerikanske brunch

Den amerikanske brunch er i høj grad kendt for sin overflod af små, tykke pandekager med et tykt lag sirup. Derudover vil man også ofte kunne finde bagels med smøreost, røræg, kartofler og bacon. Til den amerikanske brunch hører typisk en milkshake eller smoothie og en cafe latte.

Den kinesiske brunch

Nogle mener, at brunch-ideen oprindelig stammer fra den kinesiske dim sum, som består af et bredt udvalg af små retter, der ofte indeholder en kombination af kød, grøntsager, fisk og skaldyr samt frugt. De små retter bliver dampet eller friturestegt og serveres i små pakker af rismel eller wanton.

Hvad er du til?

Har du lyst til selv at kaste dig ud i at lave brunch på dansk, engelsk, amerikansk eller kinesisk, så har vi her samlet et udvalg af SCANPANs køkkenredskaber, der er velegnede til at lave alle typer af brunch.

Med vores blinispande kan du for eksempel hurtigt og nemt kreere lækre blinis, små sjove pandekager eller små runde spejlæg. Perfekte til den elegante brunchtallerken.

Skal du stege pølser til den engelske brunch, kan du give dem et let grillet look med vores klassiske grillpander. På den måde kan du få din brunch til at se ekstra lækker og indbydende ud.

Vores allround-pande er god til alle former for stegning og kan derfor ikke undværes, uanset om du vil lave dansk, engelsk, amerikansk eller kinesisk brunch.

Vil du kaste dig ud i at lave dim sum, kan du lave spændende tilbehør af stegte grøntsager med en af vores wokpander.

Tilmeld dig SCANPANs nyhedsbrev, og få løbende information om nye produkter, tips og relevante nyheder.

SCANPAN IQ er en ny generation af gryder og pander til induktion. Udviklet til at gøre hverdagen nemmere for dig. IQ er gennemtænkt og gennemtestet ned i mindste detalje. Det er din garanti for godt køkkenudstyr.

Læs mere om SCANPANs IQ gryder

Køb dansk!

Vi støber dit SCANPAN-produkt her i Danmark. 

Læs mere

Miljørigtigt køkkenudstyr

SCANPAN var den første producent af køkkenudstyr, der lancerede miljøvenlige, PFOA-fri produkter på markedet.

Læs om vores produktion

Kundeservice

87 74 14 00

Mandag - torsdag 8:00-16:00
Fredag 9:00-15:30

Kontakt SCANPAN

kontrolrapport