Du er her :
Succes på fjerne eksportmarkeder giver initiativpris

Succes på fjerne eksportmarkeder giver initiativpris

20. jun 2013

Herhjemme kender vi SCANPANs pander, gryder og andet udstyr hjemme fra køkkenet. Men de seneste år har de også fundet vej til tusindvis af køkkener i Australien, Asien og USA.

Produktionsvirksomheden SCANPAN i Ryomgård på Djursland oplever i disse år en helt særlig succes på eksportmarkederne i USA, Asien og Australien. Og tirsdag den 18. juni bliver virksomheden hædret med DI Østjyllands Initiativpris 2013.

Det sker på det årlige erhvervstræf hos Systematic A/S, Søren Frichs Vej 39 i Aarhus C, hvor borgmester Kirstine Bille fra virksomhedens hjemkommune Syddjurs overrækker prisen.

Der er fart på hos SCANPAN. I dag eksporterer virksomheden til 50 lande, og især markedet i USA ser lovende ud med forventede vækstrater på mindst 25 procent de kommende år. Samtidig har markedet i Australien udviklet sig så positivt, at SCANPAN nu er en af de største danske eksportører til landet.

Virksomheden er ikke kommet sovende til succesen på eksportmarkederne. De to brødre René og Jesper Hougaard Brund har overtaget virksomheden fra deres far. Og mens René styrer produktionen, er Jesper ganske enkelt flyttet fra det ene eksportmarked til det andet. Først var det Australien i 2002, derefter Singapore 2004 og nu USA, hvor han flyttede til i 2011.

- I DI Østjyllands bestyrelse er vi imponerede over den fokuserede indsats, SCANPAN har leveret for at slå igennem på de fjerne eksportmarkeder. Det åbner øjnene for, hvor meget der skal til for at få succes. SCANPANs historie viser blandt andet, hvor vigtigt det er at være fysisk til stede på eksportmarkederne, siger formanden for DI Østjylland Kim Boyter.

Siden starten i 1956 har SCANPAN produceret trykstøbte aluminiumsprodukter med patenteret keramisk titaniumbelægning. Aluminiummet, der anvendes, er 100 pct. genbrug af f. eks øldåser som trykstøbes under 250 tons tryk. Og det har en overflade, der er ti gange så hård som stål.

For at sikre den bedst mulige kvalitet har produktionen i alle årene fundet sted og er blevet videreudviklet på fabrikken i Ryomgård. I 2004 besluttede virksomheden at beholde produktionen af gryder og pander med slip-let belægning i Danmark, og det har man holdt fast i med succes.

- Bestyrelsen i DI Østjylland er glad for at kunne præmiere en virksomhed, som har holdt fast i produktionen i Danmark, hvor man har et effektivt produktionsapparat og et højt kvalitetsniveau, siger formanden for DI Østjylland Kim Boyter.
 

(Kilde: Dansk Industri - www.di.dk)

Køb dansk!

Vi støber dit SCANPAN-produkt her i Danmark. 

Læs mere

Miljørigtigt køkkenudstyr

SCANPAN var den første producent af køkkenudstyr, der lancerede miljøvenlige, PFOA-fri produkter på markedet.

Læs om vores produktion

Kundeservice

87 74 14 00

Mandag - torsdag 8:00-16:00
Fredag 9:00-15:30

Kontakt SCANPAN

kontrolrapport