Historien om SCANPAN

SCANPAN er en familieejet virksomhed med hovedkontor i Ryomgaard i Danmark. Herfra eksporterer virksomheden sine produkter til over 50 lande på verdensplan. SCANPAN A/S er en af verdens førende producenter af PFOA-fri non-stick produkter, og virksomheden har i mere end 3 årtier fremstillet dansk kogegrej af høj kvalitet. Med dyb forankring i traditionsrige håndværksteknikker skaber SCANPAN tidløst og samtidig funktionelt udstyr til det moderne køkken - både private husholdninger og storkøkkener. Forskning og udvikling er en integreret del af SCANPANs forretning, og vi er stolte over at være banebrydende på innovations- og teknologifronten. Netop derfor kan vi producere det bedste inden for kogegrej til vores globale kunder.

Kerneforretningen

Siden starten i 1956 har vores trykstøbte aluminiumsprodukter med patenteret keramisk titaniumbelægning udgjort kernen i vores forretning. For at sikre den bedst mulige kvalitetskontrol bliver alle vores non-stick produkter fremstillet på egen fabrik i Danmark. Til fremstillingen opvarmes 100% recirkuleretaluminium til flydende form, hvorefter det ved håndkraft hældes i en støbeform og trykstøbes under 250 tons tryk. Den unikke støbeteknik sikrer en perfekt funktion ved madlavningen med jævn varmefordeling på hele overfladen uden varme pletter, og det sikrer produkterne en lang holdbarhed med perfekt funktion i hele pandens levetid.  Det keramiske materiale smeltes sammen med titanium ved 30.000 grader og forankres i aluminiumsoverfladen, som med vores Green Tek belægning får en overflade, der er 10 gange så hård som stål.


Produkter af bedste kvalitetsstandard

SCANPAN leverer kompromisløst køkkengrej og tilbehør til alle typer køkkener. Ud over vores populære slip-letprodukter omfatter SCANPANs sortiment også professionelle serier til storkøkkener i rustfrit stål og kobber, professionelt køkkentilbehør og køkkenknive med mere. Alle produkter er udviklet til at give vores kunder en bedre køkkenoplevelse. For at sikre den højeste kvalitetsstandard, brugervenlighed og moderne design, som kunderne på verdensplan forventer af SCANPAN, udvikler vi konstant nye ideer i samarbejde med vores globale partnere, der blandt andet er professionelle kokke. Målet er at designe nye køkkenredskaber, der er banebrydende både hvad angår funktionalitet, design og holdbarhed.